Hippie og Zazia har fået Rally-titler i dag

9. februar 2013 by Pia

I dag har vi været til Rally-prøver i Border Collie Klubben i Sorø. Begge damerne manglede en enkelt pind for at blive hhv. Rally Begynder mester og Rally Øvet mester.

Zazia og Pia var på først – Zazia er ikke en nem hund at arbejde med, hun har sin opmærksomhed rettet alle andre steder end på Pia! Med hiv og sving kom vi igennem banen. Vi skulle bare have 70 point, men endte da med 86, så titlen er hjemme – Zazia er blevet Rally Begynder mester.

Lars og Hippie gik en flot bane i øvet klasse. Desværre overså Lars, at Hippie rejste sig for tidligt i en øvelse, så de mistede 10 point der. Hvis han havde taget øvelsen om, havde de kun mistet tre. Men der må have været andre småfejl, for de landede på 80 point – så mange som man skal have for at få en pind. Så nu er Hippie Rally Øvet mester.

Det var en hyggelig dag og vi fik, hvad vi kom efter 🙂

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

back to top
%d bloggers like this: