Jubii, Zazia har fået sine første tre oprykninger i agility

27. april 2014 by Pia

Vi var til stævne i Albertlund, hvor Zazia og jeg løb fejlfrit i den første AG1 og blev nr. 2, vi løb fejlfrit i den anden AG1 og vandt klassen. Aftenens sidste løb var SP1, hvor vi sørme også løb fejlfrit og blev nr. 2.

Det var det vildeste agilitystævne, jeg har haft i mange år, er SÅ glad og stolt 🙂

Stamtavle, Zazia

30. marts 2014 by Pia

Zazia stamtavle

Sundhed, Zazia

30. marts 2014 by Pia

HD: A

AD: 0

Øjenlyst fri 19.03.2014

Mentalbeskrivelse, resultat

Mentalbeskrivelse, video 13.10.2012

Zazia Agility træning februar 2014

27. februar 2014 by Pia

Det bliver bedre og bedre med Zazias og min træning.

 

Zazia fik sin Færdselsprøve i dag

16. februar 2014 by Pia

Dejlig dag – Zazia var til Færdselsprøve i Dansk Schnauzer og Pinscher Klub i Allerød. Vi bestod heldigvis i nogenlunde fin stil – med lidt nervøse førerfejl :).

Desværre gik min bil i stykker…

Zazia-og-Pia-FP

Boholdt Zsa Zsa Gabor Agility træning

14. december 2013 by Pia

Det går fremad med min og Zazias agility træning.

Hun har ikke så meget fart på på videoerne. Hun er meget hurtig, når vi starter træningen, men sidst på aftenen går det ikke så stærkt. Det bekymrer mig nu ikke så meget – til konkurrencer løber de ikke så lang tid ad gangen 🙂

I de snart mange år, jeg har løbet agility, har jeg ikke lært så meget om handling, som i det sidste trekvarte år, hvor jeg har trænet hos Tina Mette Jørgensen. Det har været helt fantastisk lærerigt.

December 2013

November 2013

Boholdt Zsa Zsa Gabor er Årets Malinois og Årets Belgier 2013

12. december 2013 by Pia

Zazia har haft et fantastisk udstillingsår. På belgierklubbens specialudstillinger er hun blevet Bedst i racen tre gange og blev Bedste tæve ved den fjerde og sidste udstilling. Det betød, at hun blev Årets Malinois og hun vandt også konkurrencen om Årets Belgier. Det er vi MEGET tilfredse med.

Nu er Zazia officielt Slovensk Champion

30. september 2013 by Pia

I dag kom en tyk kuvert fra den slovenske kennelklub med Zazias championdiplom og en kæmpe roset.

SICH

Nu kan Zazia føje LP2 til sine titler

29. september 2013 by Pia

Lørdag den 28.09.2013 drog vi til Karlebo for at gå op i LP2 (DKK lydighed klasse 2).

Vi har været oppe tre gange før uden den helt store succes, så jeg var lidt nervøs. Men Zazia arbejdede over al forventning og vi fik 199,5 point ud af 220 og blev minsandten også vinder af klassen.

Det var en rigtig dejlig dag og et dejligt stævne.

Tre cacib’er i tre lande på tre uger…

27. september 2013 by Pia

…det er hvad Zazia har opnået de sidste tre uger.

Jeg var en tur i Rostock den 8. september, hvor hun blev Bedst i racen og fik sit første cacib. Lørdag den 14. september var vi i Sofiero i Helsingborg, hvor hun igen blev Bedst i racen og fik det andet cacib og søndag den 22. september fik hun det tredie cacib og blev Bedst i modsat køn.

Et cacib gives til den bedste han og den bedste tæve på de internationale udstillinger. Hvis en hund får fire cacib’er i tre forskellige lande, bliver den International Udstillingschampion. Der skal dog gå et år og en dag mellem første og sidste cacib. Men nu er de tre forskellige lande da i hus, så må vi håbe, at hun kan få det sidste om et års tid.

back to top